
TOPMØDE om Give nye erhvervspark!
TOPMØDE om Gives nye erhvervsområde som oplæg til arbejdet med udvikling af brandingstrategi, handlingsplaner, m.m.!
Give blev sat på landkortet onsdag, den 23. april 2025, hvor Give Udviklingsråd og Vejle Kommune havde inviteret til TOPMØDE på Diagonalkroen i Give.
Med repræsentation af toppen af Gives store erhvervsvirksomheder, borgmester og direktion samt Give Udviklingsråd var scenen sat til at drøfte Gives potentiale i det nye store erhvervsområde.
Det var en spændende dag, hvor vi bl.a.:
- Definerede de vigtigste forretningsmæssige værdier for det nye erhvervsområde
- Samlede stærke fortællinger og hvad der konkret gør Give attraktiv for nye virksomheder
- Skabte fælles visionære fortællinger for erhvervsområdet.
En spændende og berigende dag for både deltagere og projektet, og resultatet vil danne baggrund for det videre arbejde.