
Nye skilte med erhvervsjord til salg sætter spot på Give
Nye store skilte sætter fokus på attraktive erhvervsgrunde i Give!
Tak til Vejle Kommune for, at de nu har fået opsat vores nye store skilte (5x4,5 meter), der gør opmærksom på de attraktive erhvervsmuligheder, som Give har at byde på. Skiltene er opsat i vinkel, så de kan ses fra begge sider af kørselsretningen og er placeret på hver sin side af Tykhøjetvej. Hermed har vi fået skabt en markant øget synlighed for de mange forbipasserende - og øget opmærksomhed omkring de 350.000 m² erhvervsjord, vi har til salg.
Med en unik beliggenhed i hjertet af Midtjylland tilbyder vi ideelle rammer for virksomheder, der ønsker god plads, central placering og gode udviklingsmuligheder i et i forvejen succesrigt erhvervsområde.
Vi håber, at de nye skilte vil bidrage til at tiltrække endnu flere interesserede investorer og virksomheder til området.